| GIKGOK WEBDESIGN | | FORSIDE |TEKSTER| SITES | KOMPETENCE | UDDANNELSE | FORTID | KAOS | KONTAKT | | |||||||||
| Protektor for denne website | ||||||||||
| NATBUSSEN | SNYD, PLAT OG GRATIS | |
| Snyd,
plat og kør gratis På Nørreport Station havde jeg tid til at billettere. En ung og velklædte mand i selskab med en kammerat kom op i bussen. De skulle sikkert i byen. Den hurtige bevægelse med kortet vidnede om dårlig samvittighed. Må jeg se dit kort? - Må jeg lige se dit kort. Jeg nåede ikke at kigge på det. - Jamen, det har jeg da lige vist dig, lød svaret. Modvilligt fik han lukket det op. Jeg gav mig tid til at studere det! Hvad for noget? Gyldig fra 3. oktober 1999 til 10. november 1999. - Det er jo flere år siden, at det kort her er udløbet. Han mistede ansigtsfarven og blev helt bleg, da det ugyldige røg i skraldespanden. - Nå, hvad, hva' så?, spurgte han. - Jamen så må du heller gøre som alle andre passagerer, købe dig en gyldig billet. - En billet? Hvad koster sådan én? Den stakkel kunne ikke huske, hvad en billet kostede. Men for ikke at tabe ansigt overfor vennen fik pungen frem og købt sig en billet. Han havde åbenbart nassekørt med HT siden november 1999. Går den, så går den jo. Gemmer sit snydekort Samme ritual i Brønshøj. En mørklødet passager vifter med sit kort. Da han bliver bedt om at vise det, så det kan tjekkes hiver han skyndsomt et klippekort frem og stempler i stedet. Han vil under ingen omstændigheder vise sit kort. Han forsvinder skyndsomt mod bagsædet. Provokerende billet: På Nørrebrogade kom tre somalier op i en linje 350 sent på eftermiddagen. Den første smækkede provokerende en billet lige op i ansigtet på mig, og fræser ned i bussen. Han blev kaldt tilbage. - Hallo, kammerat. Må jeg lige se din billet. Hvad, der står jo ingenting på den billet! Alle data var "slikket" af billetten. På papiret kunne man se, at den havde været anvendt i månedsvis. Stille og roligt blev fupnummeret lagt i skraldespanden. - Den billet er ugyldig, min ven. Du bliver nødt til at købe dig en billet, hvis du vil med bussen. Den somaliske ungersvend gloede paralyseret på seancen. - Hvad gør du ved min billet? Jeg lige købt den? Helt ny billet, manner! - Nå, har du lige købt den. Det var da ærgerligt. Men den duer ikke, så du må hellere købe en ny, lød det djævelske svar. Øjnene på vores somaliske ungersvend kogte svovlende af eder og forbandelser på sit hjemlands tungemål. Han valgte dog at købe en billet og retirere ud af bussen med de to andre. For dem er det rutine at samle gamle billetter op inden den næste bus ankommer. Bedre held næste gang. |
![]() |
Ældre i farverige gevandter På Tårnby Torv kravler en ældre kvinde i farverige gevandter op i bussen. Hun hælder en del lommeuld og nogle småmønter ud på billetbordet. Der lå cirka 4,50 krone. Hvor skal du hen min ven? Hjælpeløs tøjbylt Noorrebro! Nooorrebro, råber hun påståeligt. OK! Så skal du betale 19,50 krone for en gyldig. Hun leder i sine klæder, taske og en luvslidte pung. Tiden går. Hvem vinder den prøve på tålmodighed. Forsinkelsen øges mens der ledes. Forgæves. Med sin hjælpeløshed spiller hun åbenlyst på chaufførens irritation og medlidenhed. - Har du ingen penge?, spørger jeg. - Norrebro, Norrebro, ingen penge!, lød svaret. Langsomt samlede jeg lommeuld og mønterne sammen og lagde dem tilbage i hendes pung. Et forventningens smil bredte sig i ansigtet på kvinden. Hun forberedte sig åbenbart på at takke for en gratis tur. - Jamen, så må du hellere stå ud af bussen og gå hjem for at hente nogle flere penge, lød det overraskende svar. Så fik kvinden tanten pludselig travlt. Bim, bam busse. På to sekunder havde hun tryllet en blank tyver frem af gevandternes uldne gemmer. Den øvelse kostede kun 5 minutters forsinkelse. Gammel kending På Christianshavns Torv er han efterhånden en gammel kending, den alt andet end soignerede passager. Aggressivt bokser han sin billet op i ansigtet på chaufføren. Samme ritual, hver gang. En gammel, våd las, som netop er samlet op i rendestenen. - Hallo, kammerat. Må jeg lige se din billet. Som svar sender denne passager et stikkende dræberblik. - Det var da synd, det er jo en gammel billet fra i morges. Du må da have en ny og gyldig billet? Dø som en kamellort Svaret lader sig ikke oversætte til dansk, men de arabiske gloser falder sikkert indenfor den litterære stil, der betjener sig af udtryk som - "Du søn af en udkneppet hore, må du ende dine dage som kamellort på møddingen i Ramallah. Han ender dog med at fiske en tyver op af lommen og betale for en gyldig busbillet. Fryd. Opfindsomhed Andre er langt mere opfindsomme. På Nørrebrogade kom en fyr en dag op med en billet, hvor han havde klistret en lille fin seddel med nye data over de gamle. Meget kunstfærdigt arbejde. Man kan kun beundre det håndværksmæssige talent. Og hvad er så belønningen for al det besvær? At hans kunstværk brutalt krølles sammen og kastes i papirkurven. - Du søn af en luder, må du selv ende som foder for en sjakal et sted i ørkenen, stod der malet i hele ansigtet på den opfindsomme. Hvis blikke blot kunne dræbe, så var der ikke mange busser på gaden i Storkøbenhavn. Den gængse Mest almindeligt er naturligvis, at gratisterne, kommer op i bussen med en ældgammel billet, afvises, hvorpå de forlader bussen for at forsøge på ny i den næste. Hvorfor betale for noget så latterligt som transport? © Jan Andersen |