Musikkens nye templer
Af Jan Andersen
Nyt operahus på Holmen, Tivolis Koncertsal renoveret for et trecifret millionbeløb og en helt ny koncertsal i Ørestaden til Radiosymfonikerne. Om få år kan publikum nærmest vælge og vrage mellem flere nye templer til musikken. Det åbner for en ny rollefordeling i hovedstadens musikliv. Kan Sjællands Symfoniorkester afløse Det Kgl. Kapel, og dermed spare en udvidelse af kapellet til 170 musikere i orkestergraven? Med byggerierne bliver musiklivet udfordret af publikum: Matcher interessen for at gå til koncert det store udbud af klassisk musik i hovedstaden? Det kræver vilje til samarbejde og koordinering over orkestergraven. De første forsøg lover ikke godt.
Carl Nielsen mellem store egoer
Penge, ideer, tid og vilje til at løfte i flok var der nok af. Alligevel faldt en stort anlagt international musikfestival i Carl Nielsens navn til gulvet med et brag omkring årsskiftet, da chefer og ledere skulle fordele rollerne som primadonna, heltetenor og statister. Prøvestenen for et bredt samarbejde mellem erhvervslivet og hovedstadens kulturinstitutioner endte som en eklatant fiasko under et rivegilde om magt, indhold og penge.
Ideen til en stor international dansk musikfestival i stil med Edinburgh og Salzburg blev søsat i januar 1999 af komponisten Karl Aage Rasmussen. København burde have en festival, der matcher internationale lignende begivenheder på kontinentet. 30 chefer blev fra hovedstadens kulturinstitutioner og erhvervslivet blev inviteret. Entusiasmen var stor, finansieringen inden for rækkevidde, og hoffet stod bi med dronningen som protektor. Arbejdet skred fremad indtil kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen meldte sit bidrag: Hun kunne ikke finde midler til projektet. Skepsis bredte sig. I kulissen voksede uenigheden om fondsmodellen bag projektet. Helt galt gik det, da orkesterchefen for Radiosymfonikerne, Per Erik Veng, præsenterede sit bud på en kunstnerisk ledelse som en trojka med sig selv og musikchefen ved Det Kgl. Teater, Michael Schønwandt, samt en svensk administrator. Det skabte turbulens i baglandet. Rektor for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Steen Pade, var den første der forlod bestyrelsen. Erhvervslivets repræsentanter blev de næste. Dermed var organisationen i opløsning og to års arbejde på at skabe den første og største musikfestival i Carl Nielsens navn gik op i røg, da kulturlivets store egoer kom i vejen for en markant begivenhed. Nu sidder alle tilbage i orkestergraven og slikker sårene.
Radiosymfonikerne
Radiosymfonikernes 75. års jubilæum var tæt på at køre helt ud af tangenten, da den 43-årige engelske skandaleviolinist, Nigel Kennedy, afleverede en middelmådig præstation i to turbulente og konfliktfyldte koncerter, hvor han var solist i Beethovens violinkoncert med Radiosymfonikerne. Som den klassiske musiks gadedreng lagde han en ny brik til sit image ved at gå amok på sit hotelværelse og efterlade en større regning for hærværk. Et stunt han er berygtet for. Nigel Kennedy er næppe den første solist danske orkestre sender bud efter.
Kurt er Gud!
Det er han stadig, men nu orker den aldrende tyske dirigent, Kurt Sanderling, ikke rejsen frem og tilbage til Berlin for at dirigeret Radiosymfonikerne. Uanset at kærligheden er gensidig. Dermed er er en stor æra slut, for den tyske maestro gav Radiosymfonikerne og sit trofaste publikum en enestående oplevelse af tysk romantik, en musikkultur Kurt Sanderling selv er et barn af. Især fortolkningen af Brahms og Sostakovitj var af et monumentalt format, som har sikret den tyske maestro en fornem plads i orkestrets historie. Kurt Sanderlings sorti skete da også i rent Brahms program med den 3. symfoni, Haydn Variationerne og Violinkoncerten med den amerikanske topsolist, Sarah Chang.
Fra jubel til tragedie
Et ekstatisk jublende publikum forlod Tivolis Koncertsal efter et brag af en gallakoncert med den italienske stjernedirigent Guiseppi Sinopoli. Det havde netop overværet koncertopførelsen af operaen "Turandot" af Puccini. Med hypnotisk sensualitet forløste Sinopoli Puccinis musik til et kinesisk fyrværkeri af klangfarver. Med to voluminøse og myndige sangere i front, sopranen Alessandra Marc og tenoren Johan Botha, fik opførelsen dog et anstrøg af ufrivillig komik i den afsluttende kærlighedsscene, der mere mindede om klodernes kamp end et ømt møde mellem to elskende. Som den gamle Timur viste bassen Stephen Milling et stort musikdramatisk format. Og veteranen Nicolai Gedda gav et fint og udtryksfuldt portræt af den skrøbelige kejser.
14 dage efter triumfen i Tivoli døde Sinopoli på podiet i Deutsche Oper i Berlin midt under en opførelse af Aida af Verdi. Radiosymfonikerne mistede dermed en celeber og intellektuelt veludrustet dirigent, som orkestret havde udviklet et nært forhold til.
Med en blanding af leg og flegmatisk venlighed har russiske Jurij Temirkanov dirigeret sig ind i hjertet hos radiosymfonikerne. De nyder samarbejdet, og det profiterer publikum af. Opførelsen af Mahlers 3. symfoni blev et frodigt drama, ligesom Ravels virtuose og raffinerede orkesterklange i balletmusikken "Daphnis et Chloe" udviklede sig til sjældent hørt fyrværkeri. Med uropførelsen af orkesterværket "…al nientet" af den georgiske komponist, Gija Kantjeli, introducerede Termikanov en særpræget og filosofisk reflekterende komponist.
Munter enkelhed, ironi, sprudlende fantasi har afløst det lidt tørre image, som Herbert Blomstedt tidligere har været kendt for. Blomstedts koncerter med symfonier af Mahler og Haydn blev en af sæsonens mest veloplagte.
På radiosymfonikernes turne gennem Tyskland, Wien og Salzburg i Østrig dirigerede Michael Schønwandt musik af Carl Nielsen. Og det gik langt over forventning. Dirigent, orkester og Dansk musik vandt stor anerkendelse hos et kræsent og forvent publikum.

Færre danske musikere
Der bliver færre og færre danske musikere i vore fem landsdelsorkestre. I 1987 udgjorde 92 procent. Nu er de nede på 75 procent. Helt galt står det til med de danske strygerne i konkurrencen om de ledige pladser i vore orkestre. Fra 1998 til 2000 vandt andre nationaliteter næsten 50 procent af de ledige pladser. Blæsere og janitsharerne klarer sig bedre, idet danske musikere vinder halvdelen af alle ledige stillinger. For at styrke de unge musikere og give dem rutine i orkesterspil har Det Kongelige Kapel indledt en praktikordning for unge musikere fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Landdelsorkestrene
Sjællands Symfoniorkester
Med en ny aftale med Tivoli, ny chefdirigent og orkesterchef, er der faldet ro omkring Sjællands Symfoniorkester, der nu har stor glæde af at chefdirigent Giordano Billincampi lever og bor sammen med orkestret. Med stor ildhu er han gået ind i arbejdet med at udvikle sjællænderne.
Orkestret tog afsked med en kær gæst gennem en menneskealder, da den 84-årige maestro, Sixten Erhling, der nu har vrøvl med øjnene, dirigerede Haydn's Militærsymfoni og symfoni nr. 2 af Rachmaninov i sin brede og velartikulerede stil.
Pianisten Grigorij Sokolov og sopranen Tina Kiberg stod for sæsonens højdepunkter. Sokolov i Beethovens første klaverkoncert, som han med sit dionysiske temperament forvandlede til en fascinerende oplevelse med sin forbløffende evne til at forene virtuositet med stor fortællekunst. Samme glødende intensitet i udtrykket formidlede Tina Kiberg i fortolkningen af "Vier Letzte Lieder" af Rich. Strauss, hvor hun med stor og ødsel klang tryllebandt et rekordpublikum, der var kommet fra nær og fjern for at opleve en enestående sangerinde.
Aarhus Symfoniorkester
Sommeren 2001 flyttede Aarhus Symfoniorkester sommerkoncerterne fra Marselisborg til Ridehuset. Det skabte udsalgsstemning med kamp til stregen om billetterne. Finsk, russisk, argentinsk og dansk aften dirigeret af finske Ari Rasilainen blev fire populære tilløbskoncerter i juni måned.
Gennem sæsonen har chefdirigenten, den nu 70-årige James Loughran, præsenteret en perlerække af unge solister. Enkelte helt ubeskrevne, andre værdsatte kendinge. En af sæsonens helt store overraskelser var uden tvivl den engelske sopran, Janice Watson, i "Vier Letzte Lieder" af Richard Strauss. Smuk og poleret stemme med fuld bærekraft i alle registre. I en gribende og uforglemmelig fortolkning overrumplede hun publikum i den udtryksfulde sangcyklus. Lige så uventet fik den unge hollandske alt, Margit van Reisen, publikum til at spise af hånden, da hun sprang ind for sin sanglærer, Jard van Nes, der nu er ophørt med at synge. Margit van Reisen gav en blændende og sikker fremførelse af "Folk Songs" af Luciano Berio og et udpluk af Gustav Mahlers "Wunderhorn" sange.
Til gengæld publikum reagerede påfaldende reserveret, da en ellers feteret sopran som Eva Johansson med sin frodige stemmepragt fortryllede publikum i sange af Strauss og Wagner. En koncert, der langt overstrålede en stjerne som Barbara Hendrix, der med træt rutine sang sig gennem et potpourri af Mozart-sange. Hendrix trak til gengæld en udsolgt koncertsal.
Pianisten Peter Jablonski gav en spændstig opførelse af Gershwins klaverkoncerter i F, den fremadstormende japanske violinist, Kyoko Takezawa, løftede Elgars violinkoncert i h-mol til en stor oplevelse, ligesom den lokale pianist, Jakob Nielsen, gav en overbevisende fortolkning af Beethovens Klaverkoncert nr. 5, "Kejserkoncerten". Helt forrygende var den kun 23-årige tyske cellist, Daniel Müller-Schott, der spillede Schumanns cellokoncert, så publikum sad på kanten af sædet, måbende af begejstring. En kommende verdensstjerne i et kongenialt samarbejde med den unge finske dirigent, Susanna Mälkki, som Aarhus Symfoniorkester forventer sig meget af.
Sønderjyllands Symfoniorkester
Et frugtbart samarbejde med den engelske dirigent, Iona Brown fortsætter to sæsoner. Hun har solgt sin Stradivarius violin for at hellige sig arbejdet som dirigent. Derfor er en fornyelse på podiet aktuel hos sønderjyderne. Trods et tyndt befolkningsgrundlag har orkestret haft et talstærkt besøg til alle koncerter i grænselandet.
Repertoiret er stadig domineret af klassikere som Bach, Beethoven, Mozart, Schubert, Bruch og Brahms, mens musik af neoklassiske komponister som Britten, Carl Nielsen, Sjostakovitj og Stravinskij spiller en større rolle. Ambitionen hos den nytiltrådte orkesterchef, Henrik Wenzel Andreasen, går nemlig på at trække repertoiret op mod vor egen tid og spille mere musik fra det 20. århundrede. Sommeren 2001 indspillede Sønderjyllands Symfoniorkester således samtlige klaverkoncerter af Prokofiev med huspianisten Oleg Marshev, der også var solist i de sidste to indspilninger i cd-serien "Far og Søn" med klaverkoncerter af komponisterne Siegfried og Rued Langgaard. En serie orkestret har høstet international ros for.
Filmmusik, lette klassikere og populære toner for hele familien er en forpligtelse orkestret har løst med dirigenter som Børge Wagner, David Firman og David Angus. I sæsonen blev det også til en inspirerende turne til Wolfsburg, hvor orkestret høstede anerkendelse for en koncert med musik af Sibelius og Carl Nielsen.
Aalborg Symfoniorkester
I Aalborg bobler musikerne i byens symfoniorkester af forventning. Om få år kan Aalborg Symfoniorkester efter al sandsynlighed flytte ind i et nyt musikhus med en stor og en mindre koncertsal. Byens nye musikhus skal give husly til symfoniorkesteret, Nordjysk Musikkonservatorium og universitets musikalske aktiviteter.
I Aalborg har orkestret spillet påfaldende meget Beethoven. Med Brahms, Bruckner og Sjostakovitj betragter den nu 70-årige chefdirigent, Moshe Atzmon, nemlig Beethoven som en uundværlig del af det kernerepertoire orkester og publikum bør kende. Som chefdirigent forløste han Brahms 2. symfoni og orkestrets første møde med 7. symfoni af Anton Bruckner til en af sæsonens mindeværdige koncerter. Årets positive overraskelse stod den armenske bassanger, Arutjun Kutchinian for, da vores internationalt feterede altsanger, Mette Ejsing, på optakten til selve koncerten måtte melde afbud til hendes glansnummer, "Dødens Sange" af Modest Mussorgskij.
To dage før koncerten stod den armenske bassanger på Covent Garden med dirigenten Sinopoli, men på selve dagen kom han uden søvn og skjorte direkte til Aalborg, hvor han gav en forrygende koncert. Med sin brønddybe stemme pryglede han publikum med kuldegys i Mussorgskijs dystre sange. Pianisterne Grigorij Sokolov og den engelsk-brasilianske Cristiana Ortiz stod for andre stjernestunder i Aalborg, hvor man nu har udpeget den 39-årige violinist i orkestret, Palle Kjeldgaard, som ny musikchef. Han afløste Finn Schumacker, der efter fem år nu er musikchef for Helsingborg Symfoniorkester.

Odense Symfoniorkester
100-året for Giuseppe Verdis død markerede Odense Symfoniorkester med en stjernebesat gallakoncert, hvor sopranen Anna Shafajinskaia og tenoren Vladimir Kouzmenko sang arier og duetter fra operaen Aida af Verdi og Manon Lescaut af Puccini. Chefdirigenten for Odense Symfoniorkester er forsat Jan Wagner, og han forsatte den musikalske udflugt gennem et repertoire af mindre kendte værker med symfonisk musik af den russiske mystiker Skrjabin, "Hertug Blåskægs Borg" af Bela Bartok og en violinkoncert af den polske komponist, Kryzstof Penderecki. Den polske komponist skulle dirigere sin egen violinkoncert med årets fund, violinisten Christine Pryn. Han meldte dog afbud, da en anden opgave med et større honorar lokkede. Penderecki er kendt for sin aristokratiske livsstil, som baserer på benhårde forretningsmetoder. Pengene kommer før musikken.
Med den monumentale 3. symfoni, samt den første opførelse af 7.symfoni i Odense Koncerthus, fortsatte Jan Wagner den planlagte rejse gennem hele Mahlers symfonier. Med uropførelsen af guitarkoncerten "Paganini Variations" af Poul Ruders, med amerikanske David Starobin som solist, og "Verblendungen" af finske Kaija Saariaho, blev musik af vor tids komponister også profileret. Celebre solister som violinisten Kyung-Wha Chung i Brahms violinkoncert, og den allestedsnærværende Sokolov i Beethovens 1. klaverkoncert, var med til at skabe andre stjernestunder i Odense Koncerthus.
Louisiana:
Musikere i særklasse og interessante komponister gør det ikke alene. Uden et levende og lydhørt publikum dør magien nemlig. Hvordan sikrer man sig så det? Ved at opdrage publikum. Den frækhed må man leve med på Louisiana, hvor arrangøren Lars Fenger ved hver koncerten løbende informerer publikum med små formaninger og programnoter. Ikke noget med at komme for sent, host sagte, tal ikke under koncerten og sluk mobilen. Publikum møder velforberedt og motiveret. Og det registrerer musikerne. Med et opmærksomt og sultent publikum giver de den derfor en ekstra skalle på tangenter og gribebræt. Det er nok en del af hemmeligheden bag succesen på Louisiana, hvor serien med koncerter er udsolgt et år frem i tiden. For første gang i museets historie.
Ingen sæson uden det russiske
klaverfænomen, Grigorij Sokolov. Med sarte tryllerier og drabelige håndkantslag under sit eksplosive og højromantiske klaverspil, har han ofte hensat publikum i ekstase. I musik af Schubert, César Franck og Chopin viste han denne gang en mere harmonisk og afdæmpet side af sit egenrådige og originale talent.
Pianisten Maria Joao Pires fra Portugal er af en helt anden natur, men ikke mindre dybdesøgende og hudløst følsom i sit klaverspil. Internationalt har den portugisiske pianist nærmest kultstatus. I Danmark kan hun kun opleves på Louisiana. I foråret gav hun i et rent klassisk repertoire en mindeværdig fortolkning af sonater af Schubert og Beethoven.
På kammerserien har verdensstjerner i svøb ofte haft deres danske debut på Louisiana. Og flere strygekvartetter har aflagt besøg før de blev til kometer på musikkens firmament. Det gælder også den franske strygekvartet Ysaÿe Strygekvartet fra Paris. I kvartetter af Beethoven, Mozart og Ravel gav de fire noble strygere en forrygende koncert i en sublim udfoldelse af elastisk smidighed, hårfin og sublim frasering i dialogen, fransk sanselig i de klanglige tryllerier og et gallisk temperament, der slog gnister. Koncerten med Ysaÿe står som en af de ypperligste på Louisiana.
En duo er som et ægteskab, hvor man samarbejder uden at tryne partneren. Samspillet mellem den kinesiske powercellist, Jian Wang, og den danske pianist, Katrine Gislinge, blev et møde mellem kinesisk råstyrke og dansk følsomhed. Efter en lidt slingrende indledning i Beethoven fandt de to hinanden i Sjostakovitj og Cesar Franck. Sæsonens vildskud på Louisiana blev koncerten med Gulbenkian Orchestra Soloists. Trods navnet og et spændende program, med musik af portugisiske komponisterne, leverede musikere en præstation langt under sæsonens niveau.

Årets debut
Hun blev den første unge musiker der fik debut ved en torsdagskoncert. Og hvilken debut. Trods afbud fra den celebre polske dirigent og komponist, Kryzstof Penderecki, leverede violinisten og debutanten Christine Bryndorf en bragende flot præstation i Alfred Schnittkes violinkoncert med Odense Symfoniorkester. Fra første skridt ind på podiet i koncertsalen var der en elektrisk ladet spænding mellem solist og publikum. Med krystalklar intonation af tonen, kontrol af klangen og en sjælden autoritet og modenhed i det musikalske udsagn, var både håndværk og det kunstneriske på plads hos den unge solist. Violinisten Christine Bryndorf lignede en debutant med verdenserfaring. En ung dansk musiker med et sjældent format trådt frem for publikum.
Irriteret Mutter
Undervejs skvulpede irritationen som tykmælk i tordenvejr, så midt under en sonate af Gabriel Faure fik publikum en svigende ørefigen af solisten: Hold et lommetørklæde for munden og host diskret. Årets modtager af Sonnings Musikpris, violinisten Anne-Sophie Mutter, var tydeligt utilfreds med stærkt forkølet publikum under koncerten med overrækkelsen af prisen i Tivolis Koncertsal. Hun kunne ikke koncentrere sig og knapt høre hvad hun selv spillede. Efter den salut var den positive kontakt mellem solist og publikum dog brudt. Kunstnerisk blev koncerten derfor en slingrende og ujævn affære gennem sonater af Mozart og Schubert. Funklende ekstranumre med musik af Kreisler fik dog reddet koncerten fra at ende som en glædesløs begivenhed.
Via kærligheden tilbage til noderne
Efter en 13 år lang pause er komponisten Hans Abrahamsen tilbage med nye værker. I 1980'erne havde han ellers ordrebogen fuld med bestillinger fra så prominente ensembler som London Sinfonietta og Berlinersymfonikerne. Men i 1987 tørrede den kreative kilde ud. Han gik i stå. Men efter mødet med pianisten Anne Marie Abildskov og kærligheden fik komponisten lysten til at arbejde med musikken og noderne tilbage. Foreløbig har det manifesteret sig som en ny klaverkoncert uropført af Anne Marie Abildskov.