|
Mennesker, musik og rum
Gennem de seneste årtier har ensemblerne i Danmarks Radio været
gennem i en rivende, kunstnerisk udvikling. Radiosymfonikerne er nu blandt
eliten af vor tids førende symfoniorkestre, internationalt er Radiokoret
er et efterspurgt ensemble, og som et af verdens bedste bigbands har Radioens
Big Band en nærmest legendarisk status i jazzmiljøet. Men
intet band eller orkester klinger bedre end den koncertsal det spiller
i.
Inspiration, nærhed og intimitet
Forbilledet for koncertsalen er Philharmonien i Berlin fra 1963, tegnet
af den tyske arkitekt, Hans Scharoun. Philharmonien er Berliner Filharmonikernes
hjemsted. Som i et amfiteater er publikum placeret på terrasser
i forskellige retninger og niveauer rundt om koncertsalens scene, hvilket
giver en exceptionel nærhed og intimitet mellem publikum og kunstnere.
Nærheden ophæver distancen og intensiverer koncentration og
fællesskab om den kunstneriske oplevelse under koncerterne. Dette
princip genfindes i DRs nye koncertsal af Jean Nouvel.
Monumental skulptur
Med sine ekspressionistiske strukturer fremtræder koncertsalen som
en gigantisk og rigt facetteret træskulptur, en juvel, der skjuler
sig inde i et glaskrystal. Med dynamikken og spændingen i kompositionen,
skaber det et stærkt samspil med mediehuset og de øvrige
bygninger i området.
Gigantisk skærm
Et af de mest utraditionelle elementer i Jean Nouvels projekt er en gigantisk,
semitransparent skærm, der omgiver koncerthuset. I dagslyset fremtræder
koncerthuset som en silhuet, idet skærmen med antydningens poesi
slører oplevelsen af den bastante form.
|
 |
Efter mørkets
frembrud kan skærmen med projektorer belyses med levende billeder.
Animation af bygningens store facadeflader rummer uanede muligheder for
at promovere og illustrere aktiviteterne i koncerthuset, ligesom den visuelle
power i billeder, farver, lys og fluktuerende animationer pirrer nysgerrigheden,
når man passerer bygningen. Skærmen er også velegnet
til formidling af populære og folkelige arrangementer, så
som gallakoncerter med kendte operastjerner. Med billedskærmen bliver
koncerthuset til en animeret bygning, en levende og kommunikerende krop,
der døgnet rundt ændrer udtryk og information. I symbolsk
form bliver bygningen et billede på musikken dynamiske og foranderlige
væsen. Rent funktionelt opfylder skærmen desuden et behov
for dosering af dagslys, udsyn og klimabeskyttelse.
Ankomst
og ritual
Enhver koncertgænger ved, at mødet med bygning og publikum
er et ritual, der spiller en afgørende rolle før koncerten
i salen. Arkitektonisk har Jean Nouvel forsøgt at celebrere publikums
ankomst til koncertsalen med de lange trapper op til den ekspressionistiske
foyer. Her introduceres publikum til den udtryksfulde arkitektur i selve
koncertsalen. Dermed har arkitekten intoneret den sakrale fornemmelse
af fællesskab omkring den klassiske koncert.
Musikkens
tempel
Detaljer, form, rum og dimensioner. Der er en egen rytme, klang og melodi
i Jean Nouvels komposition. Med koncerthuset får København
et enestående tempel til musikken, et sted for fordybelse, nydelse
og åndelig fordybelse i en den vestlige kulturs mest værdifulde
traditioner, musikken.
© JAN ANDERSEN 2002
|
