| GIKGOK WEBDESIGN | | FORSIDE |TEKSTER| SITES | KOMPETENCE | UDDANNELSE | FORTID | KAOS | KONTAKT | | |||||||||
| Protektor for denne website | ||||||||||
| Copenhagen X | Bispebjerg Bakke | FROM DUSK TO DAWN | Arkitektur |
![]() |
Rehabilitering
og fornyelse |
arkitektoniske
og kunstneriske intentioner for projektet. Undervejs udveksles erfaringer,
synspunkter og beslutninger mellem trojkaens tre parter. Respekt og ærbødighed Naturen omkring "Bispebjerg Bakke" er et typisk dansk landskab med bløde og bugtende former. I mødet med dette landskab er det projektets overordnede ide, at boligkomplekset tilpasser sig landskabet og de forhold, som naturen byder på, og ikke omvendt, at byggeriet dikterer ændringer i landskabet. Træer og anden beplantning respekteres derfor. Byggeriet møder landskabet med respekt og ærbødighed. Derfor kan byggeriet ikke plagieres på en anden lokalitet, mens fleksibiliteten i konceptet gør, at det kan justeres og tilpasses et andet sted. Etik og konsekvens Etikken i disse principper har betydning for det formsprog, der anvendes i projektet "Bispebjerg Bakke". Konsekvensen er, at arkitekturen præges af de bløde, runde og flydende linjer, at bygningen falder og stiger i samme takt som rytmen i landskabet. Man finder ingen lige linjer og rektangulære former i "Bispebjerg Bakke". Inspirationen tangerer uden tvivl de konstruktive principper hos den spanske arkitekt, Antonio Gaudi (1852 -1926), der anvendte parablen som grundprincip i sine epokegørende byggerier. Parablen var nøglen til de bløde og amorfe former, som Gaudi dekorerede med en stiliseret aflæsning af naturen. Fordelen ved denne form for arkitektur er, at den placerer mennesket i et genkendeligt miljø, i en stiliseret natur, som neutraliserer den fremmedgørelse, som de strenge geometriske former, den restriktive orden og rationalitet, som det moderne byggeri ofte kritiseres for. Variation og oplevelse Byggeriet opfattes ikke som "menneskeskabt", men næsten som skabt af naturen selv. Betragter man derfor boligblokkene og deres placering i landskabet, så åbner der sig uafladeligt nye perspektiver og oplevelser af byggeriet, afhængig af hvor man befinder sig. Variationen i den visuelle oplevelsen af byggeriet giver "Bispebjerg Bakke" en helt ekstraordinær kvalitet. © Jan Andersen |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
|||
![]() |
|||