GIKGOK WEBDESIGN | FORSIDE  |TEKSTER| SITES | KOMPETENCE | UDDANNELSE | FORTID | KAOS | KONTAKT |
        Protektor for denne website
Program
for Prags Boulevard som grønt strøg

af Jan Andersen

Nærværende program omfatter en beskrivelse af kvarteret omkring Holmbladsgade og de lokale ønsker om at gennemføre en retablering af Prags Boulevard som et grønt parkstrøg og med vekslende tilbud på kropslige aktiviteter og mulighed for at promenere i et forløb med rekreative oplevelser. Endvidere indeholder materialet analytiske og æstetiske betragtninger af mere generel karakter, samt ideer og forslag til mål og midler, som nærværende program ønsker inddraget i forbindelse med udformningen af en handlingsplan for en ny og mere visionær udformning af Prags Boulevard.
Om kvarterløft
Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret er et ud af de syv kvarterløftprojekter i Danmark. Kvarterløft er et byudviklingsforsøg, der i høj grad har de lokale borgere i fokus. Begreber som samarbejde, fælles ansvar og lokalt demokrati er bærende elementer i arbejdsformen.
Kvarterløftprojektet i Holmbladsgadekvarteret er blev indledt ved en ceremoni den 13. august 1997, hvor boligministeren og overborgmesteren underskrev en samarbejdsaftale, der strækker sig frem til udgangen af 2001.
Efterfølgende er samarbejdsaftalen blevet forhandlet mellem Københavns Kommune og Regeringens Byudvalg, der har tildelt Holmbladsgadekvarteret 223 mill. Kroner. Forhandlingerne er sket på grundlag af Kvarterplanen, der er et resultat af fem arbejdsgruppers arbejde i perioden fra oktober 1997 til februar 1998. Arbejdsgruppernes arbejde har omfattet følgende emner: Kvartermiljø, Boligmiljø, Kultur- og idræt, Det sociale miljø, samt Erhverv og beskæftigelse. Kvarterplanen er vedlagt som bilag.
Ét af projekterne under arbejdsgruppen Kvartermiljø har sigtet mod en formuleringen af handlingsplan for en udvikling af Prags Boulevard som et grønt strøg med et bånd af aktiviteter og rekreative tilbud. Ønskerne hertil fremgår af beskrivelsen i nærværende program.
I efteråret 1998 er der udarbejdet en Kultur- og Idrætsplan i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Lokale- og anlægsfonden, samt planlægningskonsulenterne Hasløv og Kjærsgaard. Kultur- og Idrætsplanen er generelt i overensstemmelse med de ideer og forslag, der er fremlagt omkring udviklingen af Prags Boulevard i Kvarterplanen, som Kultur- og Idrætsplanen underbygger på flere punkter. Planen kan rekvireres hos sekretariatet for Kvarterløftet i Holmbladsgade.
Analytiske og æstetiske betragtninger
Ideelt set bør et parkstrøg være et sted for forædling og kultivering af mennesket. Des mere udviklet en bys kultur er, des mere raffineret vil dets parker og byrum være. Parken og byens grønne strøg supplerer og kompletterer byens urbane koder. Parken og det grønne parkstrøg skal være den lokale oase, som man kan opsøge for at lege eller trække sig tilbage for reflektere og finde fred til mental fordybelse. Den arkitektoniske udformning skal derfor kombinere ro og vitalitet. Det er der et udtalt behov for i et kvarter som Holmbladsgade, hvor man møder et dynamisk kaos af kontraster, en pluralistisk overflod af modsætninger, der giver et billede af kvarterets historie.
De arkitektoniske og geometriske former som omgiver menneskene i det kvarter de bor i hjælper dem til at finde den identitet, inspiration og selvbevidsthed, som er nødvendig for at kunne leve og orientere sig i det kaotiske og komplicerede spil af former og koder, som den moderne storby udgør for dens indbyggere. Her kan designet af parken og det grønne strøg spille en rolle for den lokalitet, der er knyttet til et kulturskabt fænomen som parken. Ideelt skal strøget generere helt nye og uventede aktiviteter og oplevelser, så der opstår et mødested for rekreation, idræt, teknologi, vegetation og kunstneriske oplevelser. Strøget som en kulturel fornøjelsespark for den sofistikerede og krævende byboer.
De fysiske rammer, fladerne, beplantningen, og det inventar, der definerer de linjer øjet følger gennem et forløb som Prags Boulevard, er meget uensartet ukoordineret, i springende skala og stærkt varierende bedømt på den visuelle kvalitet. På boulevarden finder man en kirkegård, industriejendomme og boligejendomme, hvor det ofte er bagsiden af disse ejendomme, der vender ud til Prags Boulevard. Det er derfor vigtigt, at skabe perspektiv og en vis balance i dette urolige grænselandskab. Perspektiv, orden, ro og balance er en af flere muligheder for at tilfredsstille et fundamentalt menneskeligt behov for at søge det regelbundne og afklarede.
For at opnå dette mål er der brug for en stærk arkitektonisk opstramning af det linjeære forløb gennem et byrum som Prags Boulevard. Der tænkes i den forbindelse på anvendelse af stærke arkitektoniske elementer, der som modvægt til det stærkt kaotiske byrum kan fylde rummet og skabe en let aflæselig og stram form, der kan bære forløbet. Anvendelsen af rækker med træer eller lamper, eller ligende elementer, skal i den forbindelse indgå som væsentlige elementer i forslaget til et projekt for Prags Boulevard.
Trafik
En trafiksanering af Prags Boulevard skønnes at være en afgørende forudsætning for, at Prags Boulevard kan retableres som et parkstrøg af høj æstetisk klasse med en række tilbud på idrætslige og spontane kropslige aktiviteter. Gaden bør derfor indsnævres til en smal dobbelt- eller ensrettet vej, hvis der skal frigøres arealer til et aktivitetsbånd, og hvis de potentielle muligheder for at berige strøget med en række arkitektoniske og inventarmæssige forbedringer, så Prags Boulevard bliver den grønne og oplevelsesrige forbindelse, skal realiseres. Af hensyn til projektets overordnede intentioner bør trafikken og parkeringen derfor reduceres, så den pladskrævende færdsel afløses af boulevardens rolige og rekreative karakter. Parkeringsarealerne bør omlægges og samles, så de ikke dominerer hele forløbet på Prags Boulevard, som det aktuelt er tilfældet før omlægningen. Endelig skal der findes en løsning på den forskydning i det lineære forløb, som findes på strækket fra Amagerbrogade og videre forbi opkoblingen af Prags Boulevard til Jemtelandsgade. Der henvises til udformningen i projektforslag for Jemtelandsgade.
Bånd med aktiviteter
Fra lokal side er der et udtalt ønske om at skabe et strøg med muligheder for rekreativ og kropslig udfoldelse. Ønsket om et bånd med disse aktiviteter skal derfor integreres i projektet for Prags Boulevard. Der henvises i den forbindelse til Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret, Januar 1999. Rapportens anbefalinger støtter ønsket om at tilføre strøget et bånd med forskellige tilbud på aktiviteter til de beboere, der opsøger på Prags Boulevard.
På dette aktivitetsbånd skal det være muligt at træde ind og ud af rollen som aktør og tilskuer, som privat og offentligt agerende person i et socialt fællesskab. Aktivitetsbåndet skal derfor anlægges med et anslag, en rytme og en karakter, så det ikke dominerer billedet og stjæler strøgets karakter af boulevard. Projektets udformning skal derfor udvise det hensyn, at der skabes en vellykket symbiose, en høflig og hensynsfuld dialog, mellem forskellige adfærdsnormer, aktiviteter og behov på Prags Boulevard, og således, at en mere privat adfærd bringes i samklang med den aktive, der tager udgangspunkt i kropslig aktivitet.
I det differentierede rum og forløb, der forventes at opstå som følge af kombinerede funktioner som gade, gangsti, skatersti og andet, er det vigtigt at pointere, at aktiviteterne ikke må "tivolisere" et strøg som Prags Boulevard, og dermed antaste det rumlige forløb, de æstetiske kvaliteter og den sekvens som aktivitetsbåndet, vegetationen og de rekreative tilbud som boulevarden skal tilbyde publikum. Endvidere skønnes det hensigtsmæssigt, at aktiviteterne sikres en vis fleksibilitet, så der løbende kan tilføjes nye og afvikles uvirksomme aktiviteter i samme takt som erfaringerne viser, hvad der virker mere eller mindre attraktivt for kvarterets potentielle brugere. Når aktivitetsbåndets tilbud ikke anvendes er det hensigtsmæssigt at sikre, at den rent fysiske udformning af ikke eksponerer disse faciliteter som forladte scener, og dermed udsender negative signaler til omgivelserne.
Inventar
Ved valg af inventar til strøget skal det sikres, at der anvendes et urbant designet aktivitetsinventar tilpasset det generelle koncept og de arkitektoniske og æstetiske intentioner for udformningen af Prags Boulevard. Der vil være imod de generelle hensigter for en god og kvalitetsbetonet udformning af Prags Boulevard, hvis der installeres det kendte standardinventar for legepladser og idrætslige aktiviteter.
Det indgår ikke i intentionerne bag omlægningen af Prags Boulevard, at inventaret på dette strøg skal ligne den lokale legeplads. Det indebærer, at der skal lægges vægt på et kvalitetsbetonet design af inventar som bænke, lamper, skraldespande, borde m.m., der skal udvælges med skyldig hensyn til de overordnede intentioner for udformningen af Prags Boulevard.
Vegetation
Udformningen af vegetationen bør ikke reduceres til ren og skær fyld i tomme rum eller med en dekorativ rolle, men indgå som et hovedtema i den samlede komposition. Den besøgende skal inviteres til at opdage det intime og sanselige i planternes verden, som en velkomponeret vegetation kan udgøre.
Vartegn
Kvarteret omkring Holmbladsgade savner et markant vartegn, der markerer ankomsten til kvarteret, og som i kraft af sin originalitet, arkitektur og symbolik vil være afgørende for, at kvarterets beboere relaterer sig til dette vartegn. Hensigten med et vartegn som et referencepunkt er, at det skal give kvarteret en egen og markant identitet. Det skal derfor sikres, at vartegnets udformning får en høj en arkitektonisk kvalitet. I kraft at sit arkitektoniske udtryk skal det ideelt set både skabe og tiltrække lokal, regional og international opmærksomhed.
Som forslag hertil skal der arbejdes med etableringen af et Orangeri, et væksthus med eksotiske planter, et grønt miljø, der gennem de skiftende årstider skal stå som et permanent symbol på den vækst og livskraft, der skal være et særkende for kvarteret.
Vartegnet er tænkt som en væsentligt element i omlægningen af Prags Boulevard, hvor det skal give et klart signal til de besøgende, og dermed bidrage til et mere positivt image for kvarteret.
Som subtropisk væksthus bringer et Orangeri et stykke natur tæt ind på livet af bymennesket, der så at sige får åbnet for naturen i sig selv. Et Orangeri med planter fra troperne eller Middelhavet vil give den besøgende en sanselig oplevelse af de dufte og stemninger. Oplevelse høj luftfugtighed giver et kropsligt velvære. Duften fra jorden og blomstrende appelsiner og citroner stimulerer mennesket til en positiv og kreativ indstilling. Enhver, der har besøgt en Vinterhave, et væksthus eller Orangeri, kender endvidere den specielle stemning og akustik, der findes i disse rum, hvor planter og blade dæmper lydene. Det giver en blød og intim akustik omkring de besøgende. Det neutraliserer stress og dæmper byens hektiske puls at opsøge en stille oase som et Orangeri, hvor det specielle klima, planterne og deres dufte, farver og udseende giver en opmuntrende oplevelse, der får den grå og triste hverdag på afstand.
Udover funktionen som et smukt udformet væksthus, og den stimulerende effekt det frembringer, er det tanken, at Orangeriet skal fungere som et kulturelt mødested, hvor der kan afholdes mindre arrangementer, receptioner og undervisning for skoler og institutioner i naturforståelse og økologiske problemstillinger. Orangeriet skal derfor have en rummelighed, der gør det egnet til disse formål. I tilknytning hertil skal der tages højde for, at det indrettes med faciliteter, der gør det muligt at drive en mindre cafe med servicering af de besøgende og de arrangementer, der tænkes afholdt i Orangeriet.
I kvarterets markante vartegn skal de besøgende kunne finde et hvilepunkt i en hektisk hverdag, hvor man kan nyde stemningen og den sanselige oplevelse af dufte og farver fra planterne, der er forbundet med ophold i væksthuse og indendørs miljøer som Glyptotekets Vinterhave og Væksthuset i Botanisk Have.
Målsætning
Projektet for Prags Boulevard som grønt parkstrøg sigter derfor primært mod at skabe en grøn forbindelse gennem kvarteret, der kombinerer arkitektoniske, rekreative, byæstetiske og oplevelsesmæssig kvalitet kombineret med et aktivitetsbånd med skiftende tilbud på leg og traditionelle idrætsdiscipliner og kropslige aktiviteter af mere spontan art. Der bør derfor etableres faciliteter, så en række af disse behov kan opfyldes. Som en integreret del af boulevardens inventar og rekreative tilbud skal der anlægges et bånd med aktiviteter, der giver mulighed for spontant at dyrke aktiviteter som "street basket", petanque, boldspil, klatre på væg, spille bordtennis og skak m.m.
Prags Boulevard retableres primært for at tilbageføre gaden til dens karakter som klassisk boulevard, og dermed som et af de vigtige elementer for kvarteret og byens geometri. Forløbet skal udformes som et grønt parkstrøg. Der sigtes mod at give boulevardens noget forfaldne tilstand en ny status som kvarterets prominente boulevard, som et stort publikum fra kvarteret og dets tilgrænsende bydele ønsker at opsøge.
Strøgets rumlige forløb, og karakteren af boulevard, skal fremhæves med en arkitektonisk opstramning af rummet og tilføjes en række nye æstetiske elementer. De tilknyttede arealers mulighed for at tilbyde attraktive aktiviteter indenfor leg og idræt skal udvikles.
Arkitektoniske og visuelle kvaliteter skal kombineres med æstetiske og rekreative oplevelser. Der skal være mulighed for at opsøge skiftende aktiviteter undervejs. Omlægningen skal derfor sikre, at inventar, beplantning, belysning og belægninger, på såvel cykel-, vej- og stier som for de promenerende, fremstår som en gennemtænkt helhed baseret på en arkitektonisk og urban kvalitet.
Linjerne, der forbinder Prags Boulevard med de omgivende arealer, skal prioriteres, så det bliver muligt at aflæse boulevardens forbindelse til sidegaderne. Det gælder i særlig grad koblingen mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard, hvor der skal tage et særligt hensyn til gader som Vermlandsgade, Cumberlandsgade og Jemtelandsgade og et boligområde som Støberigården. Se projektforslag for Jemtelandsgade.
Trafikal sanering
Der skal ske en trafikal sanering med omlægning af parkeringsarealerne, så de ikke dominerer forløbet og dermed stiller sig i vejen for de rekreative og æstetiske intentioner for projektet
Belysning
Som en central del af udformningen af Prags Boulevard skal der arbejdes med belysningens muligheder for at dramatisere gadens scenografi og formidling af stemningsfulde oplevelser efter mørkets frembrud. Der skal derfor arbejdes med nye armaturer og de muligheder, der rent teknologisk findes til at skabe en differentieret styring af lyssætningen, det være sig tilpasset døgnets rytme eller med sin helt egen koreografi. Byens liv og rytme, og ikke mindst "stedets" og de byrum Prags Boulevard udgør, har en egen puls og karakter efter mørkets frembrud. Belysningens poesi skal invitere den besøgende til dagdrømme om natten.
Der skal anvendes et urbant designet aktivitetsinventar tilpasset den generelle arkitektoniske æstetik for Prags Boulevard.
Orangeri som vartegn
Der etableres et markant arkitektonisk vartegn i form af et Orangeri på Prags Boulevard. Placeringen skal give et klart signal, der markerer adkomsten til kvarteret. Orangeriet skal desuden indrettes, så det ud over dets primære funktion også rummer faciliteter til cafedrift, undervisning og afholdelse af mindre arrangementer.
Indpasningen af Orangeriet på Prags Boulevard, udformningen, finansieringen og driften vil under kvarterløft have sit eget udviklingsforløb og tilknyttede rådgivere.
Integreret samspil
For projektet er det af stor betydning, at de strukturskabende elementer, så som belysningen, inventaret og båndet med aktiviteter, indgår i et integreret samspil i det nye byrum, og at disse elementer anlægges med en rytme, der overordnet danner et mønster, så der ideelt set opstår en symbiose for den visuelle oplevelse af kontrasten mellem det dynamiske, uorganiserede og det stramme og velstrukturerede, som blikket fanges af undervejs gennem Prags Boulevard.
Nye løsninger
I overensstemmelse med disse intentioner skal der udarbejdes et projektforslag for Prags Boulevard, så dens status ændres til en grøn og stemningsfuld boulevard med et varieret tilbud på rekreative aktiviteter for det publikum, der opsøger gaden efter dens omlægning.
I udformningen af projektet er det en forudsætning, at der ikke sigtes mod standardløsninger, men at der udvikles originale og særegne forslag tilpasset den problematik, der definerer det særegne ved "sted" og en lokalitet som Prags Boulevard.
Ny dynamik og udvikling
For kvarterets beboere er det et overordet mål for projektet, at Prags Boulevard bliver kvarterets centrale strøg, hvor det rent arkitektoniske niveau gør det et oplagt mål for områdets beboere, når de føler behov for at promenere, lade børnene lege, hygge sig med stille sysler eller dyrke spontan idræt med hinanden.
Ved at revitalisere og genskabe Prags Boulevard som boulevard, og det at formgive og tilføre komplekse rum i et område som Holmbladsgadekvarteret en række nye funktioner og indhold, er vi overbeviste om, at der kan skabes attraktive muligheder og tilbud for kvarteret og dets beboere, og at det i et videre perspektiv kan blive grobund for en ny dynamik og udvikling.
Det er programmets mål, at
 Prags Boulevard skal indtage en central rolle som kvarterets opkobling mellem det pulserende gadeliv i Holmbladsgade og åbne arealer som Kløvermarken og de rekreative områder mod øst.
Prags Boulevard sammenkæder bolig- og industriområdet på en attraktiv og innovativ måde.
perspektivere Prags Boulevard visuelt som et stramt og sammenhængende forløb.
etablere et aktivitetsbånd med en række skiftende muligheder for rekreativ og spontan kropslig
udfoldelse for publikum.
integrere en ny form for belysning tilpasset og afstemt efter det overordnede koncept for Prags
Boulevard
beplantningen udvælges og organiseres, så den medvirker til at skabe rumlig orden
inventaret på en harmonisk og arkitektonisk tilfredsstillende måde spiller sammen med de
øvrige elementer på dette grønne parkstrøg.

Arkitekt : Thomas Christoffersen
Tekst: Jan Andersen, journalist