Målsætning
Set i et fremtidigt perspektiv kan belysningen i gader og byrum derfor ikke reduceres til udelukkende at orientere sig mod teknisk begreber og de sikkerhedsmæssige krav. I fremtiden kan man forvente, at der stilles helt andre krav til belysningen i en moderne og velfungerende storby. Primært fordi en tidssvarende udformning af belysningen giver menneskets større mulighed for at orientere sig, og sekundært fordi belysningen bidrager til at stimulere det sociale liv i en storby, der udfoldes om natten. I forbindelse med en større nuancering af byrummenes skiftende arkitektur og rumlighed får belysningen derfor en langt mere betydningsfuld rolle. En tendens, der gør sig gældende både internationalt som nationalt. Bygninger, pladser, parker og strøg "iscenesættes" i øget grad med en differentieret belysning, fordi det frembringer helt nye oplevelser af byrummet om natten, et tidsrum, der i langt højere grad end tidligere tages i anvendelse af byens beboere og gæster.
En god, varieret og oplevelsesrig belysning kan biddrage til skabe velvære, overskuelige og trygge rum at færdes og opholde sig i. Omvendt kan belysningen også uniformere byrummet og gøre det til en højtidelig, glædesløs, uvenlig og autoritær ramme at befinde sig i. Med en differentieret belysning opstår typisk nye oplevelser af de skalaer, forløb og strukturer, der definerer de byrum vi bevæger os i. Det er derfor et centralt ønske, at handlingsplanens forslag til en ny belysning i Holmbladsgade bryder med den gængse filosofi for belysningen af storbyens gade- og byrum og fokuseringen på mængden af lux, vejbanen og dens belægning.
En Belysningsplan og dens koncept for Holmbladsgade skal derfor afdække mulighederne for at afprøve og realisere intentionerne bag handlingsplanens generelle betragtninger om en tidssvarende belysning.

Samvær i nye rum og rammer
Set i lyset af rent økonomiske betragtninger er den nye teknologi ikke prohibitiv i relation til et ønske om at variere belysningen. Kvaliteten af den oplevelse en tidssvarende belysning vil tilbyde gående, cyklende og motoriserede trafikanter om natten, afhænger derfor helt af de valg vi træffer. Alt efter hvilke armaturer, lyskilder og den koreografi vi vælger at lægge ind i et byrum, en gadestrækning, på et særligt sted, en bygning eller facade der fokuseres på, giver belysningen mulighed for både at berige og forfladige oplevelsen af nattens byrum. Men med den moderne teknologi har vi muligheden for at tilføje en øget identitet og et større spektrum af varierede stemninger til de byrum, som vi færdes og opholder os i.
En varieret "iscenesættelse" af natten byrum er ikke nødvendigvis forbundet med tunge investeringer. Både fra en økonomisk og en teknologisk betragtning viser de seneste erfaringer, at en kvalitetsbetonet belysning i et offentligt gade- og byrum kun andrager en ubetydelig andel af de samlede omkostninger i forbindelse med fysiske anlægsarbejder i offentlige byrum. Den nye teknologi indenfor belysningen rummer derfor indlysende muligheder for med at stimulere kvaliteten af det sociale liv i byens rum efter mørkets frembrud.

Det sociale liv i nattens byrum
Benyttelsen af byens rum og gader om natten har næppe været mere intens end i vor tid. Men i planlægning og indretning tænker vi stort set kun på anvendelsen af byrummet i dagslyset. I takt med den generelle udvikling indenfor livsstilen, og de mønstre og vaner storbyens beboere orientere sig mod, burde der i øget grad derfor fokuseres på anvendelsen af byrummet om natten. I stigende omfang søger det moderne menneske mod steder som pladsen, parken og strøget, der er ramme om de sociale aktiviteter blandt byens boerne. For det sociale liv i en storby indtager nattens byrum derfor i øget grad samme betydning som dagens byrum.

Fra interiør til eksteriør
I takt med at pladsen, parken, cafeen, fortovsrestauranten og strøget er målet for storbyens sociale aktiviteter, vil det moderne storbymenneske uden tvivl stille større og større krav til den æstetiske og visuelle indretning af byens rum. På vore breddegrader kendetegnes den skandinaviske kultur ved en rig tradition for den smagfulde indretning af boligens private og indre interiør. I samme takt som vi flytter vore aktiviteter og sociale samvær ud i de offentlige rum vil det uden tvivl øge kravene til den æstetiske kvalitet ved omgivelser vi opholder i. Al erfaring viser, at det moderne menneske både sætter pris på at benytte og opholde sig i varierede tilbud på smukke, harmoniske og kontrastfyldte byrum af høj kvalitet. Derfor er der et lokalt ønske om generelt at højne kvaliteten og standarden for belysningen i kvarteret.

Fysiske rammer former vort indre
Inspireret af oplevelser i Europas sydlige lande benytter byens beboerne på vore breddegrader i et øget omfang de offentlige rum. Motivationen og glæden ved at anvende de offentlige byrum afhænger dog af en række faktorer. Hvilke krav kan man stille til byrummet som ramme for et socialt fællesskab? Hvad skal opfyldes for at det formidler velvære, er behageligt og smukt at opholde sig i?
Såfremt de offentlige byrum rummer samme kvalitet som den skønhed, harmoni og scenografiske mangfoldighed vi typisk forbinder med arkitektur og materialer af høj kvalitet, vil det i sig selv medvirke til at påvirke vores adfærd i en positiv retning, når vi færdes i de offentlige byrum.
Det omvendte forhold gør sig også gældende. Det tarvelige har en tendens til at fremkalde en negativ adfærd hos os mennesker. Er vi omgivet af grimme facader overmalede med graffiti mister disse bygninger deres værdighed. Vi mister hensynet og respekten for dem. Bevæger vi os gennem gader domineret af affald og papir motiveres vi til selv at kaste papir og affald fra os. En tarvelig hverdagsarkitektur med skæve skilte, stakitter, plankeværker og nedslidte bygninger med grimme facader forringer det menneskelige velvære og befordrer en negativ adfærd. Bevæger vi os derimod gennem gader, pladser og byrum, hvor der hersker en visuel orden og renlighed, så motiveres vi til ikke at overtræde de uskrevne regler, som orden og renligheden giver et tydeligt signal om hersker i disse byrum. Med et stykke papir i hånden opsøger vi automatisk en beholder til opbevaring af skrald. At kaste affald fra sig i rene og smukke byrum vil udstille os som mennesker med en underlødig karakter.
Både det smukke og det tarvelige har altså en selvforstærkende effekt på vores adfærd som mennesker. Med flotte byrum og smukke husfacader øges det menneskelige velvære, og dermed motiveres vi til at behandle både vore medmennesker og omgivelser langt bedre. Generelt kan en belysning af byrummene udformet efter disse principper i et kvarter området omkring Holmbladsgade derfor have en positiv betydning for den sociale adfærd.

Bedre end billigere
Set i et længere perspektiv er der en økonomisk fornuft forbundet med at investere i kvalitet. De bedste materialer har en længere levetid end de billige. Det gælder især de mere værdifulde og æstetisk velfungerende naturmaterialer, der, ud over den æstetiske kvalitet de beriger vor oplevelse af de omgivelser vi befinder os i med, typisk har en længere levetid. Sammenligner man en to belægningstyper som betonfliser og granitsten, så har granitstenen en levetid på mindst 500 år, mens og betonmaterialet typisk skal lægges om og udskiftes efter ti års anvendelse. Valget af granitstenen til en belægning vil altså på længere sigt give en besparelser i form af energi og materialer til ny produktion. Samme ræsonnement gælder for de valg vi foretager os i forbindelse med belysningen, hvis byrum skal fungere som attraktive rammer for et socialt liv om aftenen og natten.

Byrummet som "scene"
Alle erfaringer viser, at det giver menneskene en oplevelse af velvære, hvor belysningen med omtanke er anvendt til at iscenesætte bygninger, byrum og attraktivt inventar. Belysningen kan fremhæve eller nedtone stemninger og kvaliteter ved bygninger og steder i de offentlige byrum. Endelig kan en belysning af høj kvalitet bidrage til at fremhæve oplevelsen af teksturer, hvor den velvalgte belysning giver dybde og perspektiv for såvel helheden som detaljen. Det gælder materialer som mursten, tegninger i bygningsfacaderne, gadebelægningens beskaffenhed, dens farver, form og strukturer. Disse egenskaber kan fremhæves med den rigtige belysning, og dermed berige oplevelsen af disse elementer og helheden i byrummet. Med en god, funktionel og æstetisk belysning kan vi som byboere derfor forære vi os selv en symfoni af visuelle oplevelser om natten, mens en rent funktionel løsning ofte vil sløre den indbyrdes sammenhæng mellem byens rum og forfladige og nivellere oplevelsen af materialer, byrummet og dens mennesker til en grå og monoton trivialitet.
På vore breddegrader er det mørkt en stor del af året. Det stiller endnu større krav til hvordan vi vælger at belyser vore omgivelser, og at det sker med omtanke og kvalitet. Med den teknologiske udvikling giver som nævnt stor frihed til at skabe stemninger og kunstneriske effekter og udtryk, hvilket ikke mindst udviklingen indenfor anvendelse af lyslederteknik har bidraget til.

Citat
Poul Henningsen (1894-1967), arkitekt og lysmager :
Vi skal ikke give folk hvad de vil have, men det de endnu ikke ved at de kan få.

Plan for Holmbladsgade
I belysningsplanen for Holmbladsgade ønskes der en analyse med forslag til et koncept og modeller, der arbejder med helt nye belysningsformer. Der sigtes mod en differentieret belysning med respekt for "Stedets ånd", dvs. den individualitet, stemning og det særpræg, som der kan lokaliseres i en gade som Holmbladsgade. Dermed opfylder belysningen et lokalt ønske om at skabe en ny identitet for kvarteret omkring Holmbladsgade.
1. Forretningsgaden og dens
Fortov - Cykelsti - Opholdsarealer - Vejbane - Vejkryds
Desuden har belysningen i følgende byrum og gadetyper en høj prioritet:
2. Byens Pladser Pladsen ved Bremensgade
Pladsen ved Jemtelandsgade
Pladsen ved Amagerbro Station
3. Boliggaden Fortov - Vejbane - Facader - Opholdsarealer - Vejkryds
4. Parkstrøg Fortov - Cykelsti - Beplantningen
Opholdsarealer - Aktivitetslommer
Vejbane
5. Industri og Erhvervsområde Fortov - Vejbane - Facader - Brudte forløb
© Jan Andersen 2002